Fælles for alle forløb jeg påtager mig er, at du kan forvente et resultat, d.v.s. en væsentlig forskel i almen velbefindende i løbet af relativt kort tid. Det kan være at du lige nu synes at det lyder urealistisk, fordi dit liv indeholder faktorer der virker helt overvældende.
Mit bedste råd til dig er at kontakte mig på tlf. 26 37 37 52 og få en indledende snak med mig – En indledende samtale er gratis og ganske uforpligtende, og du ville kunne få svar på dine spørgsmål.
Mvh

Mikkel
Her kan du læse resultater som alle er opnået på under 15 timers rådgivning:
Da jeg talte med Mikkel i telefonen fik han mig et øjeblik til at føle mig glad. Jeg sang sågar for mig selv bagefter. De første 4-5 samtaler var utrolige. Det var næsten som at blive hypnotiseret, men så alligevel være til stede.
S.L.

Jeg oplevede at jeg kom ud af en følelse af stor nedtrykthed og faktisk blev mere glad. Jeg syntes at jeg kunne se en vej ud af krisetilstanden og et lys for enden af tunnelen.
M.H.

Jeg er blevet bedre til at tackle svære sociale situationer & ydre modstand. Problemer & forhindringer går mig mindre på. Mere gå-på-mod & lettere ved at komme mig efter ubehageligheder.
T.M.

Efter en række samtaler har jeg så genvundet mit “gamle” gode humør. Føler mig dejlig let. Jeg har som oftest oplevet en særlig opstemthed lige efter hver samtale og dagen efter nærmest følt mig utrættelig og i perlehumør. Ved de seneste samtaler (jeg har vist fået en 10-12 stykke), er jeg blevet meget overasket over, at der “har været bid”, idet jeg syntes, at der nu måtte begynde at være tømt ud for materiale – Det er ret imponerende.
J.P.

Jeg er blevet opmærksom på nogle mønstre i mit liv som jeg har gentaget uden at være 100% bevidst om det. Efter det har de været nemmere for mig at komme ud af dem.
M.G.

Tak Mikkel, du er virkelig professionel. Du hjalp mig meget.
R.H.

Jeg føler at forløbet har hjulpet mig til at slippe nogle af de negative automatiske reaktioner jeg har haft. Virkningen af det har været at jeg i flere situationer hvor jeg før ville være anspændt eller utilpas har haft det fint, og bedre har kunnet være mig selv.
N.P.

Med kyndig hjælp (Mikkel Urup) har jeg været på “rejse” til steder, hvor jeg har handlet/følt på bestemte måder. Det er tydeligt at disse reaktioner på hændelserne har påvirket mit liv i dag. Jeg har derfor en mere overbærende mening til måden jeg handler på i dag og lader ikke nutidige negative hændelser påvirke mig i samme udstrækning som før.
Når ovenstående er sagt, så vil jeg tilføje, at der samtidig er dukket et hav af nye spørgsmål op, om eksistens og lign
F.B.

Jeg oplever at jeg er langt mindre påvirket af at blive kritiseret af andre. Jeg har også lettere ved at være sammen med min mor, som jeg tidligere har haft svært ved at være sammen med i mere end nogle timer. Endelig oplever jeg at jeg har lettere ved at sige fra, sige min mening og klare “angreb” fra andre – oven i købet med humor og uden at gøre andre forkerte på den, hvilket gør min dagligdag meget mere let og behagelig.Tak!
T.T.