Dte kan lyde lidt brutalt men er et reelt spørgsmål, du kan nemlig bruge rigtig lang tid hos en psykolog hvor du vender den samme ting igen og igen og langsomt nærmer dig sagens kerne. Det kan måske virke som en skånsom fremgangsmåde… men det reelle er at det oftest er at trække pinen udnødigt ud.

En lidt voldsom sammenligning er at det minder om at gå med en tandpine i lang tide før man går til tandlægen og at tandlægen prøver at trække tanden ud langsomt for at skåne… Du ved objektivt at både første og anden del af denne fremgangsmåde er en rigtig dårlig strategi, men subjektivt kan det være svært ikke at søge at gøre lige præcis dette fordi at man prøver at skåne sig selv….

Nogen psykologer, terapeuter og behandlere viser endda så meget “hensyn” at de aldrig kommer til sagens kerne men hellere vil give dig medlidenhed end at gøre en reel forskel. Det er ikke at forstå at et godt rådgivingsforløb skal være “voldsomt” eller “ubehageligt”, det skal bare være lige på kornet.

De spørgsmål der gør ondt skal stilles og undersøges stille og roligt, i en god tryg atmosfære, du kan ikke stille dig selv de rigtige spørgsmål fordi de områder hvor du har mest behov for at få kigget på kan du ikke se skarpt, de er simpelthen for tæt på og derfor kan du ikke se på det logisk.